Det blev ikke til mad nede i byen – men det var nu ikke med vores gode vilje. Vi havde planlagt at tage af sted, men da hotellet ringede efter en taxa, var der ingen til at tage telefonen – hvilket sandsynligvis skyldes, at det var lørdag aften.

Så stod valget mellem pest eller kolera (dvs. en dyr buffet med kold mad eller nogle halvkedelige toasts). Her faldt valget efter store overvejelser på den billigste løsning – toast bestående af skinke, ost, syltede agurker, sennep og ketchup.

Det kan i øvrigt oplyses at hunde ikke kan lide syltede agurker – ligegyldig hvor sultne de ellers er. Til gengæld kan de godt lide chokoladekiks, og efter at have givet en hund to af dem, havde vi nær ikke sluppet af med den igen.

Efter det ”lækre” aftenmåltid var det på hovedet i seng, for vi skulle halvtidligt op her til morgen.

Klokken 6.30 ringede vækkeuret og stor var spændingen om der var vand i bruseren. Det var der heldigvis, så vi fik os et bad.

Efter at have gjort os klar og pakket, checkede vi ud af hotellet. Her fik vi os lidt af en overraskelse, da vi ville betale med Visa-kort. Det var i sig selv ikke noget problem – der blev bare lagt et gebyr på lidt over 11 % til – noget man åbenbart betaler overalt i Cuba, når man bruger kreditkort (hvilket guidebøgerne ikke havde skrevet noget om). Men da vi ikke havde så mange kontanter, var der ingen vej uden om.

Efter en let morgenmad (bestående af kun én omelet), bevægede vi os fra hotellet ned til den vej, hvor vi skulle samles op af bussen. Her blev vi fulgt af hunden fra aftenen før, som åbenbart stadig kunne huske chokoladekiksene.

Bussen kom heldigvis til tiden, så kort tid efter vi havde anbragt os i vejkanten, var vi atter på vej – solopgangen måtte derfor ses fra bussen.

Efter at have kørt et par timer, gjorde vi holdt ved det samme stoppested som på turen til Viñales. Det er åbenbart et must at turisterne skal lægge penge der. Og det må også være en god forretning, for mens vi var der, holdt der i alt fire store busser – bl.a. en gammel skolebus fyldt med midaldrende kvinder, som alle skulle på toilettet før os. Så det krævede god tålmodighed i køen.

Med ti minutters forsinkelse nåede igen busstationen i Havana, hvor vi hurtigt fangede en taxa. For at spare på benzinen, slukkede chaufføren motoren hver gang han bremsede, hvilket var en lidt grotesk modsætning til bussen vi havde kørt med, der konstant kørte i tomgang – selv da vi holdt stille i et kvarter på rastepladsen.

Vi havde udset os hotellet ”Hotel Vedado”, hvor de heldigvis havde plads. Da vi stadig ikke havde så mange kontanter – og de ville have betaling på forskud – måtte vi igen hæve penge med de 11 % i gebyr.

Efter at have smidt vores bagage på værelset, forsøgte vi at komme på Internettet. Som så mange gange før, så havde de Internet på hotellet – men manglede de ”taletidskort”, man skulle bruge til at logge sig på maskinerne.

På nabohotellet lykkedes det at komme på Internettet, men det kørte ufatteligt langsomt. Marianne var ti minutter om at checke sin Hotmail, og jeg kom aldrig igennem til min mail. Så ud over en masse frustrationer, var det nærmest fem Euro ud af vinduet.

Ved siden af hotellet er der en restaurant, hvor de laver rigtige pizzaer (på den italienske måde). Her var ventetiden også lang, før vi fik vores mad – til gengæld var den (i modsætning til Internettet) værd at vente på. Pizzaerne smagte faktisk godt – og Marianne måtte endda levne på grund af mæthed (og ikke som alle de andre gange hvor det har været på grund af uspiselig mad).

En af de praktiske ting, vi skulle have klaret her i Havana, var at bestille hotel et godt sted de sidste dage af vores ferie. Vi havde udset os øen ”Cayo Largo del Sur” syd for hovedøen. Her skal strandene eftersigende være helt fantastiske.

Det lykkedes os også at finde en god pakkeløsning hos et lokalt rejsebureau med både bus- og flytransport samt hotel (med ”all inklusive”) til en meget rimelig pris – kvaliteten taget i betragtning. Hotellet ”Sol Club Cayo Largo” skulle være et fem-stjernet hotel – og selvom vi efterhånden ikke tør forvente alt for meget (specielt med hensyn til maden), så lyder det lovende.

I morgen regner vi med at tage til strandområdet ”Playas del Este” omkring 20 kilometer fra Havana. Her bliver vi til den 15. inden turen igen går tilbage til Havana. Den 16. klokken fem om morgenen bliver vi hentet på vores hotel, hvorfra vi bliver transporteret til Cayo Largo
del Sur”. Her er vi til den 21. – hvorefter turen igen går tilbage til en sidste nat i Havana, hvorfra vi flyver hjem den 22.