Efter nogle meget afslappede dage på Ilha Grande, er vi nu tilbage i Rio, hvor programmet er noget mere stramt.

Sidste dag på øen blev brugt indenfor – endnu engang på grund af vejret. Men denne gang var det nu ikke fordi det var regnvejr, men på grund af at solen var fremme. Vi var simpelthen blevet så røde, at vi måtte holde os i skyggen.

"Græsk" landsby-stemning på Ilha Grande

Om aftenen vågede vi os lidt ud og gik ned til en af de lokale restauranter, hvor der var en meget god stemning – så vidt vi kunne forstå, skulle de fejre deres eget karneval.

Efter maden faldt vi i snak med en dansker, som havde skrevet et par rejseartikler. Han kunne fortælle hvordan han havde kontaktet et rejsebureau for at få dem til at betale hans rejse til gengæld for lidt positiv omtale i en artikel, han muligvis kunne få udgivet.

På grund af den gode stemning, blev det til et par øl og caipirinhas (et brasiliansk spiritus med limesaft og sukker) – og vi kom også lidt sent i seng.

Af samme grund var vi heller ikke specielt tændt på den lange tur til Rio næste morgen. Allerede ved færgen var det meget kaotisk. En masse brasilianere ankom for at holde weekend, og en masse andre tog tilbage mod Rio for at fejre karneval. Men efter at have stået lang tid med alt vores bagage, kom vi endelig om bord.

Da færgen lagde til, holdt der heldigvis en bus ved færgelejet – klar til at tage folk med til Rio. Derfra gik det ellers derud af, men desværre ikke så længe. Efter at have kørt en times tid, holdt vi i en lang kø. Og der blev vi holdende. Først i en times tid, hvorefter vi meget langsomt kom fremad – ca. 20 meter af gangen for derefter at holde stille, så yderligere 20 meter og holde stille. Det gentog sig i lang tid, men endelig nåede vi forbi køens udgangspunkt – et trafikuheld.

Derefter gik det igen af sted i fuld fart, mens vi kunne kigge på køen i den anden side, der blev længere og længere. Godt vi havde været forholdsvis tæt på uheldet, for der er ingen tvivl om, at køen i vores retning må have været mindst lige så lang.

Vi havde dog ikke kørt langt, før bussen holdt ind til frokost. Ikke noget man havde specielt lyst til, efter den lange, ufrivillige pause, men heldigvis viste det sig kun at være et kort stop på ti minutter.

Det sidste stykke ind mod Rio var der igen lange køer i den modsatte retning, men denne gang var det vist bare almindelig myldretid. Godt vi ikke skulle den anden vej.

Endelig nåede vi busstationen, og så var det ”bare” lige at finde en taxa. Det lykkedes, men det blev en noget alternativ løsning til en alternativ (læs: dyrere) pris. Bilen var vist en udtjent taxa og meget dårlig forfatning, bl.a. virkede sikkerhedsselerne ikke og pludselig var vi ved at gå i stå, hvilket viste sig at skyldes manglende benzin, så benzinmåleren virkede vist heller ikke. Til gengæld var chaufføren meget snaksagelig, desværre kun på portugisisk, så vi forstod ikke mange ord – hvilket vist ikke gik op for ham. I hvert fald snakkede han lystigt videre.

Men frem kom vi da, og efter at have betalt en pris, der ville have gjort selv en dansk taxachauffør stolt, var vi endelig ved vores hotel – det samme som vi boede på, sidst vi var i Rio. Aftensmaden blev klaret hurtigt med et besøg hos ”Bob’s Burger” (en discountudgave af McDonalds), og så var det ellers bare tid til afslapning.

Her til formiddag har vi købt billetter til et lokalopgør på det berømte Marcana Stadion her i Rio. En kamp vi skal se senere i dag. Vi havde nær ikke fået dem købt, for i billetboden snakkede de kun portugisisk som vi jo ikke mestre. Men heldigvis kom der en mand forbi, som også kunne engelsk, så til sidst lykkedes det.

Og så er karnevalet ellers i gang. Alle steder er folk mere eller mindre klædt ud og midtbyen er afspærret til de store optog. Der er en utrolig god stemning, hvor alle ser ud til at hygge sig. Mens vi stod i metroen med en kæmpe flok, begyndte en mindre gruppe pludselig at synge en eller anden sang (med samme melodi som ”Happy Birthday”), og et kort øjeblik efter sang alle med. Enkelte har dog allerede fået nok. Her ved middagstid, da vi tog metroen tilbage, var der en ung mand med, som næsten ikke kunne holde øjnene åbne på grund af træthed (sikkert i kombination med en del alkohol).

Så det tegner til at blive nogle hektiske og festlige dage, men mon ikke også vi er godt træt af trommer, mange mennesker og fest, når karnevalet er slut igen.