Her i Vang Vieng er der godt nok varmt. Muligvis skyldes det, at Vang Vieng
ligger lavere end Luang Prabang - eller også er det bare blevet varmere i det
hele taget. Da der samtidig ikke er en vind der rører sig, er man gennemblødt af
sved efter kort tid. Men nu er det heldigvis blevet aften, og så er temperaturen
lidt bedre.
Starten på dagen i dag var rigtigt dejlig. Vi sov længe uden
at blive vækket af noget vækkeur (eller fjerkræ for den sags skyld). Da det
efterhånden var godt op ad formiddagen inden vi kom ud af døren, blev det til
brunch i stedet for morgenmad.
En primitiv barbershop
Planen var egentlig at vi ville leje et
par cykler og så tage ud for at se tre forskellige grotter. Men vi trængte vist
begge til en slappe-dag, så i stedet blev vi enige om bare at gå lidt rundt i
området uden den helt store plan.
Vi krydsede floden og lidt efter så vi
et skilt, der vist hen mod to grotter (ikke nogle af dem, vi oprindelig havde
planlagt). Efter at have betalt en mindre sum penge, blev vi vist hen til
indgangen og fik udleveret en lommelygte. Her stod det meget hurtigt klart, at
denne grotte ikke adskilte sig meget fra den vi så på vores trekkingtur - ikke
specielt stor, ikke specielt dyb og absolut ikke specielt spændende.
Den
anden grotte lå et par hundrede meter oppe ad bjerget, så vi måtte ned på alle
fire og klatre. Da vi kom var vi fuldstændig gennemblødte af sved - og inde i
grotten var der godt nok køligt, men også så fugtigt, at sveden overhoved ikke
fordampede. Selve grotten var heller ikke noget særlig, men udsigten fra
indgangen ud over Vang Vieng og omegn var nu klatreturen værd.
En ikke specielt spændende grotte
Da vi kom
ud igen havde det jo været rart med en kold cola - også selv om det ville ha'
været til overpris. Og her er det man igen kan undre sig over laoternes
manglende handelstalent. På markedet i Luang Prabang solgte alle boder præcis
det samme, sådan at de faktisk konkurrerede mod hinanden - i stedet for at finde
på nogle forskellige ting, med det resultat at turisterne måske købte lidt mere.
På samme måde er det her i byen. Alle de små boder fører næsten uden undtagelse
det samme - hvilket gør at man går til de lidt større steder med et bedre
udvalg. Hvis manden ved indgangen til grotten (eller i det mindste bare der hvor
man betalte) havde medbragt noget koldt at drikke, kunne han have tjent en
formue. Meget mærkeligt.
Men da vi ikke kunne få noget der, måtte vi
tørstige gå til den nærmeste restaurant i stedet. Vi har efterhånden fundet ud
af, at de bedste frugtdrikke man kan få, er med vandmelon. Desværre kan man ikke
få det alle steder, men lige udenfor restauranten lå der en masse hele
vandmeloner, så det burde jo ikke være noget problem. Manden forstod ikke helt,
hvad vi sagde ud over det var noget med "shake", så Marianne pegede på
vandmelonerne - og så burde det jo være klart. Men resultatet blev ikke helt som
beregnet. I stedet for to "watermelon shake" fik vi en hel vandmelon skæret i
skiver og en banan shake!
Efter at have kæmpet os igennem det meste af
vandmelonen (hvilket vel svarer til at drikke et par liter vand), smuttede vi
tilbage til hotellet, hentede en bog og gik op i byen. En af de (få) gode ting
ved at denne by har udviklet sig til et rigtigt backpackersted er, at mange af
restauranterne har lagt madrasser på gulvet. Der kan man så ligge med en god bog
og nyde en kold drink. Desværre kan man også "nyde" en af de nye, piratkopierede
film på TV'et. Da vi kom, var det slukket, men desværre gik der ikke længe før
der kom nogle andre, som gerne ville se "den nye med Vin Diesel". Og så var
freden forbi. Heldigvis har man efterhånden vænnet sig til at læse under ret
specielle forhold, så det var hyggeligt nok alligevel.
Der er alt hvad en backpacker har brug for i Vang Vieng
Resten af aftenen
regner vi med at bruge på hotellet med et par "Beer Lao" (en udmærket øl på
flaske i den behagelige størrelse af 65 ml.). I morgen tager vi så videre til
Laos' hovedstad Vientiane, hvor vi bliver indtil d. 15. marts - og så er det
tilbage til Bangkok igen for en kort bemærkning.